English
 
Dansk
     
 

Velkommen

DK Temple Bar er et lille opdræt af burmesere, der er startet i 2009 og pt. består af 1 hankastrat, 1 hunkastrat og 2 unge hunkatte.
 
Stamnavnet "DK Temple Bar" er valgt efter det gamle havneområde i Dublin, der for mig er indbegrebet af hygge og gode oplevelser. Den følelse ønsker jeg at have med i mit opdræt og på de udstillinger, jeg vil deltage i fremover.

Nyheder

03.10.2015: Killinger
Der er pt. ingen planer for det næste kuld.
 
03.10.2015: Fanny søger nyt hjem
Da Fanny ikke trives optimalt i flokken efter hun er blevet steriliseret, søger hun et nyt roligt kastrathjem, hvor hun kan blive forkælet i de næste mange år. Hun søger et hjem med højest to ikke-dominerende kastrater og enten i lejlighed eller med sikret udeadgang. Hun er ikke vant til hund og små børn, men vil godt kunne trives med større børn. Da hun aldrig har været vant til at være alene, vil hun kun blive solgt som enekat til et hjem, hvor ejeren/ejerne er hjemme en stor del af dagen. Kontakt mig for yderligere oplysninger.
 
03.10.2015: Udstillinger
Securitazz Jewlzgalore har haft en forrygende udstillingskarriere allerede og opnåede titlen Regional Winner i TICA som killing. Hendes voksen karriere er også startet flot og hun har på tre udstillinger, hvoraf to var med meget høj konkurrence, opnået titlen Supreme Grand Champion. Som udgangspunkt udstilles hun kun i TICA, men har f.eks. også været med på en hobbyudstilling i Odense for nylig.

To af drengene fra mit B-kuld, Temple Bar Boo Fighter og Temple Bar Bring out the Boxty, opnåede på Viking Cats' udstilling i Givskud i august titlen Supreme Grand Champion Alter. STORT tillykke til deres ejere!

Facebook

Temple Bar burmesere kan nu også findes på Facebook, hvor jeg vil sørge for jævnlige opdateringer og billeder.

Kurser og medlemskaber

Da der sker en konstant udvikling i forskningen inden for bl.a. ernæring og sygdomme, forsøger jeg at holde mig opdateret herom ved at deltage i kurser og foredrag. Udover Racekatten, der er en dansk hovedklub under FIFé, er jeg også medlem af Viking Cats og TICA.
 
Jeg deltager jævnligt i danske og udenlandske udstillinger, både hobbyudstillinger, kattefremvisninger og de udstillinger, der er arrangeret af de store klubber under FIFé og TICA.
 
Mette Lambert | 3550 Slangerup  | Tlf.: + 45 29 26 96 61 | mette@dk-templebar.dk